I denne sektion kan du se de forskellige alarmserier vi forhandler. Fælles for alle alarmer er, at de er udviklet til professionel brug, så uanset om du ønsker alarm i din private bolig eller i dit firma, har vi en alarm som opfylder forsikringskrav og er af en høj kvalitet.

Systemer:

WiComm systemet er opbygget med en central der er seperat fra betjeningspanelet, så den kan skjules. Desuden tilbyder WiComm blandt andet mulighed for separate områder, så du kan have alarm på eksempelvis annekset, uafhængigt af alarmen i huset.

iConnect 2-vejs er for dig der har besluttet dig for, at et alarmanlæg også handler om total Tryghed og Komfort med foto-overvågning. 

CommPact er alarm serien bygget på den 25 år lange udvikling og erfaring med Infinite Prime. CommPact deler meget udstyr med de ældre serier fra Infinité Prime og iConnect 1-Vejs. Det betyder, at du kan opgradere din gamle installation, ved at købe en ny CommPact central.

Hvad betyder "1-vejs" og "2-vejs"?

1-vejs enheder er den traditionelle standard, hvor centralen modtager overvågningssignaler fra enhederne i faste intervaller. 2-vejs enheder melder tilbage til centralen, med hvilken indstilling de har, f.eks. om LED pæren lyser i detektoren ved bevægelse. Det gør det også muligt at lave serviceændringer, f.eks. hvis der skal kodes en ændring af følsomheden i vibrationsdetektorer. Før skulle man ud til anlægget og justere inde i selve sensoren, men det kan klares via en fjernopkoblet pc, på en sikret linje. 2-vejs er også forudsætning for, at PIR kameraer ved, at de skal aflevere billeder ved registrering af bevægelse.